Gå til hovedindhold
KMD Opus Personale

Standardsnitflader: Webservices

Webservices

Denne side indeholder links og beskrivelser til de webservices der udgør standardsnitfladerne på KMD Opus Personale.

Opret Fravær

Formålet med webservicen er at give andre systemer adgang til at oprette og vedligeholde fravær herunder også ferie i modulet Fravær.

Webservicen består af en række forskellige services, som sikrer, at fraværsindberetningen kan foretages eksternt. Webservicen giver følgende muligheder i forbindelse med fraværsregistrering:

  • Hente medarbejderens relation til børn oprettet i KMD Opus Personale.

  • Hente medarbejderens eventuelle barselssager oprettet i Fravær.

  • Hente årsagskoder til brug ved oprettelse af tjenestefri med eller uden løn.

  • Hente arbejdsskadesager for en medarbejder.

  • Hente forekomster af fravær og nærvær.

  • Oprette, ændre eller slette forekomster af fravær og nærvær.

  • Oprette, opdatere og slette barselssager for en medarbejder.

Links

Hent fraværskvoter

Formålet med webservicen er at give andre systemer adgang til at indhente information om fraværskvoter fra modulet Fravær.

Webservicen består af to services som giver følgende muligheder:

  • Hente alle kvoter for en eller flere medarbejdere, som kan afvikles indenfor kalenderåret, i forhold til angivet dato.

  • Hente oplysninger om optjening og afvikling for de kvoter, som returneres af servicens del til hent alle kvoter.

Links

Mødetidsplaner

Formålet med webservicen er at give andre systemer adgang til at oprette og vedligeholde mødetidsplaner i modulet Fravær.

Mødetidsplaner danner grundlaget for antallet af ferie og fraværstimer, der registreres ved indberetning af fravær.

Webservicen består af en række forskellige services som sikrer at indberetning til mødetidsplaner kan foretages eksternt. Webservicen giver følgende muligheder:

  • Oprette en eller flere forekomster af mødetider

  • Læse forekomster fra en mødetidsplan i en periode

  • Slette en eller flere forekomster af mødetider

  • Ændre en eller flere forekomster af mødetider

Links

Upload af dokumenter i personalemappen

Formålet med webservicen er at give eksterne systemer mulighed for at uploade enkeltstående dokumenter til medarbejderens personalemappe i KMD Opus Personale.

Webservicen består af en service som sikrer, at et dokument fra et specifikt system kan uploades til den rette mappe i Personalemappen. Der kræves opsætning ifht. de enkelte dokumentyper. Ved ibrugtagning aftales der en unik nøgle for hver dokumenttype der ønskes indsendt, som sikrer korrekt placering i personalemappen.

Bemærk at upload af dokumenter til personalemappen er beregnet til specifikke processer og scenarier, og ikke til masse upload af diverse dokumenter, som ikke har relevans for håndtering af de enkelte ansættelser i KMD Opus Personale.

Links

Medarbejderoplysninger

Formålet med webservicen er at give andre systemer adgang til at læse og rette udvalgte medarbejderdata og organisationsoplysninger i KMD Opus Personale.

Webservicen består af en række forskellige services som sikrer at eksterne systemer har mulighed for at:

  • Hente oplysninger fra en medarbejder

  • Hente oplysninger fra flere medarbejdere

Servicen giver mulighed for at hente oplysninger indenfor følgende områder:

  • Aktiviteter

  • Organisation

  • Persondata

  • Adresse

  • Arbejdstid

  • Kontraktindhold

  • Kommunikation

  • Skattedata

  • Lønindplacering

  • Tilslutninger

  • Pensionsordninger

  • Arbejdsfunktion

  • Tjenesteplansindplacering

  • Mødetidsplaner

  • Fravær/Nærvær

  • Rette kommunikationsoplysninger på en medarbejde

Links

Engangsydelser

Formålet med denne webservice er at give andre systemer adgang til at oprette og læse engangsydelser i KMD Opus Personale.

  • Update-onetime-payments: Denne operation benyttes til at registrere en eller flere engangsydelser på en specifik medarbejder i KMD Opus Personale, som har indvirkning på udbetaling af løn for vedkommende. Det er tillige muligt at anvende operationen til at gennemføre validering af en engangsydelse uden at denne faktisk registreres.

  • Read-onetime-payments: Denne operation kan benyttes til at udlæse engangsydelser på en specifik medarbejder.

  • Get-employee-number-from-cpr: Denne operation kan benyttes til at hente medarbejderenumre for en specifik medarbejder, med udgangspunkt i identifikationsdata fra den gamle snitflade IND01.

  • Get-cost-center-psp: Denne operation kan benyttes til at hente PSP-element/omkostingssted på bagrund af et kontonummer. Anvendes kun, hvis kunden bruger et andet økonomisystem end KMD Opus Økonomi.

Links

Faste tillæg

Formålet med webservicen er at give andre systemer adgang til sende personoplysninger og faste tillæg til KMD Opus Personale. Webservicen er under afklaring - og forventes produktionsklar til november 2024.

Beskrivelsen opdateres.

Hent ansættelsesforhold

Formålet med denne webservice er at give andre systemer adgang til at omsætte medarbejderes CPR-numre til ansættelsesforhold (medarbejdernumre) oprettet i KMD Opus Personale. 

  • GetEmployeeInfo: Denne operation anvendes til at udsøge ansættelsesforhold på baggrund af et CPR nummer. Den returnerer en simpel liste med medarbejdernumre og enklete øvrige oplysninger, som kan bidrage til at identificere det enkelte ansættelsesforhold.

Webservicen kan komplementere andre KMD Opus Personale webservices, som kræver angivelse af medarbejdernummer.  

Links