Fejlhåndtering og rapportering
Det er ofte komplekst og besværligt at udrede fejl i relation til integration mellem IT-løsninger. Ofte er det uklart, hvor fejlen rent faktisk er henne - og om der overhovedet er tale om fejl, eller blot misforståelser rent forretningsmæssigt.
Det er kun kundens ansvarlige for KMD Opus Personale, som kan fejlmelde overfor KMD Opus Personale - men ofte konstateres en fejl i et eksternt system og hos medarbejdere, som ikke er i lønafdelingen hos kunden. Der kan hurtigt gå vigtige oplysninger tabt i en sådan fejlmeldingsproces, hvilket fører til unødig meget kommunikation frem og tilbage mellem de forskellige parter.
For at forsimple fejlhåndteringen for alle parter bør nedenstående fejlmeldingsformular anvendes. Formularen kan udfyldes af leverandør/kunde på det integrerende system og overdrages til ansvarlig for KMD Opus Personale hos kunden, som kan fejlmelde det overfor KMD Opus personale.
Dermed sikres det, at en fejlmelding overfor KMD indeholder relevante oplysninger om fejl/problem, som oplevet i det integrerende system, samt kontaktoplysninger på relevant person ved det integrerende system som kan medvirke til udredningen af fejlen.
Links